Sagens forløb

Straffesagens forløb

En straffesag indledes med, at en borger eller en forvaltningsmyndighed (f.eks. skattevæsenet) anmelder et strafbart forhold til politiet, eller at politiet af egen drift indleder en sag.

Politiet vil indlede en efterforskning, hvis politiet mener, at der er rimelig formodning for, at der er begået et strafbart forhold. Politiet er således ikke forpligtet til at efterforske en sag, og på samme måde, er politiet ikke forpligtet til at stoppe efterforskningen, hvis anmelderen trækker sin anmeldelse tilbage. Hvis politiet afviser at behandle sagen eller efterforskningen standses, vil den, der har rimelige interesse i sagen, blive underrettet om det.

Efterforskning
Politiets efterforskning foretages typisk i den politikreds, hvor forbrydelsen er sket.

Efterforskningen består i afhøring af den eller de personer, der har en viden eller har set noget, der har betydning for sagen. Efterforskningen består videre i undersøgelse af tekniske spor, hvilket kan være fingeraftryk, DNA-spor, teleoplysninger eller optagelser fra en videoovervågning.

Politiet kan i nogle tilfælde under efterforskningen foretage legemsindgreb mod en sigtet eller andre. Legemsindgreb omfatter legemsbesigtigelse og legemsundersøgelse. Det er politiet, der kan beslutte, at der skal ske legemsbesigtigelse. En legemsundersøgelse kræver rettens godkendelse, medmindre du eller din forsvarsadvokat giver samtykke til indgrebet. Legemsbesigtigelse kan være undersøgelse af det tøj, du har på, at veje, måle eller fotograferer dig, tage dit fingeraftryk eller din DNA.

Fordi det som udgangspunkt kun er politiet, der kan efterforske en sag, er politiet forpligtet til at efterforske sagen neutralt. Politiet skal således ikke kun finde beviser mod dig, men er også forpligtet til at finde grundlag for, at du er uskyldig.

Politiet er desuden undergivet de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder at politiet er forpligtet til at efterforske sagen, så hurtigt som muligt.

Når efterforskningen er afsluttet videresender politiet sagen til anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltalte.

Forsvarsadvokat
Hvis du bliver sigtet i en sag, har du ret til at få en forsvarsadvokat beskikket. En forsvarsadvokat er en advokat, der repræsenterer den tiltalte under straffesagen. forsvarsadvokaten behøver ikke at være neutral, og forsvarsadvokatens opgave er alene at varetage dine interesser.

Du har ret til selv at vælge, hvilken advokat, du ønsker som beskikket forsvarsadvokat. Kun i særlige tilfælde kan retten nægte at beskikket den advokat, du ønsker.

I det tilfælde, at du ikke ønsker en bestemt advokat, kan retten beskikke en for dig.

Forsvarsadvokatens opgave er at hjælpe dig under politiets efterforskning. Der er ikke tillagt forsvarsadvokaten nogen beføjelser til selv at foretage efterforskningsskridt. Forsvarsadvokaten har dog den mulighed, at forsvarsadvokaten kan anmode politiet om afhøring af bestemte personer, at der indhentes erklæringer eller foretages andre efterforskningsskridt, end de, politiet har foretaget.

Afhøring
Ingen er forpligtet til at afgive forklaring til politiet, og det er heller ikke strafbart at lyve for politiet, medmindre du oplyser til politiet, at en bestemt person, har begået noget strafbart. Alle er dog på forlangende forpligtet til at oplyse sin identitet ved navn, adresse og fødselsdag.

Hvis du er sigtet i sagen, har du ret til at få en forsvarsadvokat beskikket. Forsvarsadvokaten har ret til at være tilstede under afhøringen af dig.

Afhøringen af dig skal skrives ned i politirapporten, og du har ret til at få gengivet, hvad der står i politirapporten. Du vil slutteligt blive bedt om at underskrive politirapporten. Det skal dog bemærkes, at det er frivilligt, om du vil underskrive den.

Varetægtsfængsling
I forbindelse med en straffesag kan der træffes afgørelse om, at du frihedsberøves i længere tid, mens sagen efterforskes. Det kaldes varetægtsfængsling.

Varetægtsfængsling kræver altid, at der er tale om en betydelige mistanke, samt at den påståede lovovertrædelse er af en vis grovhed.

Det er retten, der træffer afgørelse om, du skal være varetægtsfængslet. Du kan højst være varetægtsfængslet i 4 uger ad gangen.

Hovedforhandlingen
Hovedforhandlingen er betegnelsen for selve retssagen, hvor anklagemyndigheden skal forsøge at bevise, at du har gjort det, du beskyldes for. Det er også under hovedforhandlingen, at forsvarsadvokaten argumenterer for din uskyld eller eventuelle formidlende omstændigheder.

Hovedforhandlingen gennemføres som udgangspunkt mundtlig og offentligt, hvilket betyder, at andre har adgang til retssagen. Dog kan retten bestemme, at pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvist, hvis det findes nødvendigt. Det kaldes, at retssagen føres for lukkede døre.

De fleste sager bliver afgjort som domsmandssager, hvor der medvirker en dommer og to domsmænd. Hovedforhandlingen indledes med, at anklageskriftet bliver læst op, og i forbindelse hermed spørges tiltalte, om tiltalte erkender sig skyldig. Derpå følger bevisførelsen, som sædvanligvis indledes med afhøring af tiltalte, og herefter afhøring af eventuelle vidner, som afhøres en ad gangen. Bevisførelsen afsluttes med, at de dokumenter, der har betydning for sagen, f.eks. lægeerklæring eller en straffeattest, læses op.

Til sidst kommer anklageren og forsvareren med deres afsluttende bemærkninger i sagen. Det kaldes proceduren. Under proceduren vil anklageren og forsvareren typisk først tale om skyldspørgsmålet, det vil sige, hvad der taler for og imod, at den tiltalte er skyldig. Derefter vil anklageren og forsvareren redegøre for hvilken straf, de mener, den tiltalte bør have, hvis han eller hun bliver dømt.

Når proceduren er afsluttet, får tiltalte mulighed for at udtale sig.
Derefter forlader dommerne retslokalet for at votere. Dommerne overvejer under voteringen, om den tiltalte er skyldig, og hvilken straf, han eller hun i givet fald skal have.

Når dommerne er færdige med at votere, kommer de ind i retslokalet igen og afsiger dommen. Hvis det ikke er muligt at afsige dom med det samme, bliver sagen optaget til dom. Det betyder, at dommen bliver afsagt en anden dag. Dommeren fortæller i givet fald, hvornår dommen vil blive afsagt.

KONTAKT

Vi er forsvarsadvokater med kontor i Aalborg, Aarhus, Odense og Roskilde,
men kan hjælpe dig overalt i landet, uanset hvor du bor.

Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf: +45 70 70 71 12 for en uforpligtende snak,
så giver vi en vurdering af sagen og af dine muligheder.
Du skal også være velkommen til at skrive til mail info@nikolajsen.nu.

Med os ved din side, er du sikker på et stærkt forsvar fra en specialist i strafferet.