Varetægtsfængslet

Varetægtsfængslet, isolation mv.

I nogle straffesager vurderer anklagemyndigheden, at det er nødvendigt, at du er frihedsberøvet i en kortere eller længere periode, mens sagen efterforskes.

Det er en dommer, der afgør, om betingelserne for at varetægtsfængsle dig er opfyldt.

Der skal være en konkret grund til at mistænke dig for det, som politiet har sigtet dig for. Forholdet skal også være af en vis grovhed.

Herudover skal der være grund til at varetægtsfængsle dig. Det kan være for at sikre din tilstedeværelse, forhindre at du begår flere forbrydelser, eller for at sikre du ikke kan påvirke sagens efterforskning. Endelig kan frihedsberøvelsen være begrundet i, at andre vil føle det krænkede, hvis du er på fri fod, før sagen er afsluttet.

Hvis en dommer i et grundlovsforhør beslutter, at du skal være frihedsberøvet i mere end 24 timer, bliver du varetægtsfængslet (medmindre retten blot opretholder anholdelsen i indtil 3 x 24 timer). Læs mere om anholdelse og grundlovsforhør.

Politiet eller din forsvarsadvokat vil kunne give dine pårørende besked om, at du er blevet varetægtsfængslet.

Dommeren fastsætter en frist for varetægtsfængslingen. Du kan højst være varetægtsfængslet i 4 uger ad gangen.

Du har krav på at få din sag behandlet i både byret og landsret. Dommerens beslutning om at varetægtsfængsle eller løslade dig kan blive prøvet af landsretten, hvis du eller anklagemyndigheden anmoder om det.

Forlængelse af varetægtsfængsling
Hvis du bliver varetægtsfængslet, og politiet ikke har løsladt dig, inden varetægtsfængslingsfristen udløber, skal du ved fristens udløb stilles for en dommer igen. I nogle tilfælde vil du og din forsvarsadvokat måske være enige i, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling er opfyldt, og du kan give dit samtykke til at være varetægtsfængslet i yderligere 4 uger eller en kortere periode uden at blive stillet for en dommer.

Et retsmøde, hvor en dommer skal tage stilling til, om betingelserne for varetægtsfængsling stadig er til stede, kaldes en fristforlængelse. Under et retsmøde vedrørende en fristforlængelse skal anklagemyndigheden oplyse, hvorfor der stadig er behov for at frihedsberøve dig. Din forsvarsadvokat vil fortælle dommeren om dit syn på sagen.

I Danmark er alle retsmøder som udgangspunkt offentlige. Det vil sige, at borgere og journalister har adgang til alle retsmøder. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt, at offentligheden ikke har adgang til at overvære, hvad der foregår i en del af eller hele retsmødet.

Når din forsvarsadvokat og anklagemyndigheden har redegjort for deres syn på sagen, og du har haft lejlighed til at udtale dig, træffer dommeren afgørelse i sagen. Det kaldes en kendelse. Kendelsen kan gå ud på, at du løslades, eller den kan gå ud på, at du skal være varetægtsfængslet i endnu en periode på højst 4 uger.

Isolation
Hvis det er nødvendigt af hensyn til sagens efterforskning, kan dommeren på politiets begæring bestemme, at du skal være varetægtsfængslet i isolation. Det betyder, at du ikke kan være sammen med andre indsatte. Formålet er ikke at påfører dig en yderligere straf, men at sikre sagens opklaring.

Beslutningen om isolation kræver to betingelser.
1. At der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at du vil fjerne spor eller advare eller påvirke andre i sagen.

2. At der er bestemte grunde til at antage, at varetægtsfængslingen i sig selv ikke er tilstrækkelig til at hindre dig i, at du vil at du vil fjerne spor eller advare eller påvirke andre i sagen.

Isolation er den mest indgribende foranstaltningen og kan kun tages i brug over for særlige alvorlige forbrydelser. Som det meget klare udgangspunkt, må isolationen maksimalt vare i 8 uger. Retten kan dog i sager med exceptionelle forhold bestemme, at isolationen skal strække sig herudover.

Besøgs- og brevkontrol
Som varetægtsfængslet bliver du placeret i et arresthus eller et fængsel.

Du kan som udgangspunkt modtage besøg i arresthuset eller fængslet. Den, der skal besøge dig, skal søge politiet om tilladelse. Når du er varetægtsfængslet, kan politiet nægte dig adgang til besøg eller vælge at overvåge besøget. Det sker for at undgå, at du påvirker efterforskningen i sagen. Du har altid ret til ukontrolleret besøg af din forsvarsadvokat.

Som udgangspunkt kan du også modtage og sende breve. Politiet kan læse brevene og nægte dig at sende eller modtage brevet, f.eks. hvis indholdet vil kunne være til skade for efterforskningen.

Når der er besøgs- og brevkontrol, kan din forsvarsadvokat heller ikke videregive oplysninger til dine pårørende uden politiets tilladelse.

KONTAKT

Vi er forsvarsadvokater med kontor i Aalborg, Aarhus, Odense og Roskilde,
men kan hjælpe dig overalt i landet, uanset hvor du bor.

Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf: +45 70 70 71 12 for en uforpligtende snak,
så giver vi en vurdering af sagen og af dine muligheder.
Du skal også være velkommen til at skrive til mail info@nikolajsen.nu.

Med os ved din side, er du sikker på et stærkt forsvar fra en specialist i strafferet.