Scroll Top

Skyldnersvig

SKYLDNERSVIG

Som forsvarsadvokat har vi masser af erfaring med sager om skyldnersvig. Skyldnersvig er en formueforbrydelse, hvor en person uberettiget forringer muligheden for at tilbagebetale en gæld for at give sig selv eller andre en økonomisk vinding.

HVAD ER SKYLDNERSVIG?
Skyldnersvig er strafbart efter Straffelovens § 283. Bestemmelsen omhandler tre forhold, som er strafbare: 1) krænkelse af begrænsede rettigheder, 2) unddragelse af aktiver fra konkurs med videre og 3) unddragelse af aktiver ved visse usædvanlige dispositioner. Det første forhold omfatter tilfælde, hvor der retsstridigt disponeres over aktiver m.fl., som skyldneren ejer, men hvor en tredjemand har erhvervet en rettighed, hvor han kan fyldestgøre sig i bestemte aktiver. Det er i medfør heraf et krav, at sikkerhedsrettigheden rent faktisk er stiftet, og at den er gyldig. Det andet forhold sigter på tilfælde, hvor skyldneren unddrager aktiver helt eller delvist fra konkursbehandlingen mv. Dette kan både ske til fordel for skyldneren selv eller for at begunstige en eller flere kreditorer. Det tredje forhold omfatter tilfælde, hvor man foretager en af de i nr. 3 opregnede dispositioner, der anses for værende usædvanlige. Det skal dog nævnes, at listen ikke er udtømmende, hvorfor der kan forekomme tilfælde, hvor man straffes efter bestemmelsen, selvom det ikke er én af de i bestemmelsens nr. 3 nævnte dispositioner, som man har foretaget.

STRAF:
Ved beløb under 10.000 kroner vil der normalvis idømmes bødestraf. Er der tale om grove tilfælde, vil dette kunne medføre op til flere års fængsel.

STRAFFELOVENS § 283:
§ 283. For skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,
2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller rekonstruktionsbehandling er indledt, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,
3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.
Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller rekonstruktionsbehandling var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.

FORSVARSADVOKAT MED SPECIALE I SKYLDNERSVIG
Er du sigtet eller tiltalt i en sag om skyldnersvig anbefaler vi, at du benytter en forsvarsadvokat der er specialist i sager om skyldnersvig. Hos Nikolajsen Advokatfirma i har vi omfattende erfaring med skyldnersvig, så tøv ikke med at kontakte os, hvis du er tiltalt eller sigtet.

KONTAKT

Vi er forsvarsadvokater med kontor i Aalborg, Aarhus, Odense og København,
men kan hjælpe dig overalt i landet, uanset hvor du bor.

Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf: +45 70 70 71 12 for en uforpligtende snak,
så giver vi en vurdering af sagen og af dine muligheder.
Du skal også være velkommen til at skrive til mail info@nikolajsen.nu.

Med os ved din side, er du sikker på et stærkt forsvar fra en specialist i strafferet.