I straffelovens § 23 er følgende bestemmelse: ”Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.”
Medvirken til straffelovsovertrædelse refererer til en situation, hvor en person på en eller anden måde er med til at fremme eller støtte den strafbare handling fx vold, men ikke nødvendigvis selv udøver volden. Ifølge Straffelovens § 23 kan en person dømmes for medvirken til en strafbar handling, hvis vedkommende på en bevidst og aktiv måde har bistået, opmuntret, rådgivet eller på anden vis været en deltagende faktor i udførelsen af en voldshandling, herunder den, der ikke alene faktisk udfører handlingen, men også den, der vejleder, bistår eller på anden vis indgår i planlægning eller lægger op til, at der udøves vold.
Det betyder, at medvirken til fx vold, voldtægt, mord, røveri mv kan omfatte en bred vifte af handlinger, som ikke nødvendigvis indebærer fysisk deltagelse i volden. Det kan være alt fra at opmuntre en person til at begå vold, til at hjælpe med at planlægge eller give praktisk bistand under selve voldshandlingen.
- Strafansvar og omfanget af medvirken
ikke alle former for delagtighed udgør medvirken medfører nødvendigvis straf eller i sammenhæng med forbrydelsens gennemførelse samme straf, som den straf, der pålægges den egentlige gerningsmand. Omfanget af medvirken har stor betydning. I dansk ret vurderes omfanget af medvirken ud fra forskellige omstændigheder, herunder:
- Hensigt: Hvis den tiltalte har handlet med en klar hensigt om at fremme den strafbare handling, fx volden, vil dette ofte føre til et strengere strafansvar. Det er væsentligt at vurdere, om den medvirkende part har haft en aktiv rolle i handlingens udførelse eller har været indgået i en mere passiv rolle, men uden at strafansvaret bortfalder.
- Den strafbare gernings karakter: Den måde, hvorpå medvirken finder sted, spiller også en væsentlig rolle. Er der tale om fysisk assistance, er forbindelsen til gerningsindholdet ofte klart. Den person, der holder en person fast under fx voldtægten, er en aktiv medvirkende person, der muliggør, at forbrydelsens gerningsindhold opfyldes. Herimod er baggrundspersonen, der kan have tilskyndet, men ikke taget aktivt del i gerningen, ofte med store vanskelighed kan forbindes til forbrydelsen direkte. Er forløbet op til forbrydelsen uigennemskueligt, kan det være mere vanskeligt at adskille den, der alene opfordrer eller tilskynder til en forbrydelse fra den person, der nævner, at der kunne overgå forurettede en kriminel handlin, som typisk ikke vil indebære et omfang, der er tilstrækkeligt til at munde ud i domfældelse. Den helt passive vil typisk blive frifundet, navnlig, hvis den tidsmæssige forbindelse tyder på en afbrydelse af den medvirkendes aktive deltagelse i planlægningen. Planer om udførelse af en strafbar handling, som fx røveri, som bliver forladt og ikke giver anledning til en egentlig forbrydelse, vil være straffri som tilbagetræden, hvis det sker i rette tid. Hvis planen dukker op på ny, men under andre forudsætninger og betingelser, kan der typisk ikke straffes for medvirken. Dette taler mere taler en mere passiv eller verbale handlinger. En opmuntring til at udføre et strafbart forhold – som ikke bliver fulgt op inden for en sædvanlig og naturlig tidsmæssig ramme, vil typisk blive straffri.
- Årsagen: En væsentlig juridisk problemstilling er, om medvirken har haft en direkte indflydelse på handlingens udførelse. Det er et spørgsmål om, hvorvidt gerningen kunne være begået uden den medvirkende parts havde deltaget i optakten til handlingen.
Straffen for medvirken afhænger således både af graden af medvirken og af handlingens alvorlighed. Under ugunstige omstændigheder kan den medvirkende part dømmes til samme straf som den, der udførte handlingen, hvis medvirken har været afgørende for at gerningsindholdet bliver realiseret.
- Forsvarsadvokaten og undskyldende omstændigheder
Som forsvarsadvokat er det vigtigt at trække de omstændigheder frem, der kan bevirke en gunstigere straf for den person, der er anklaget for medvirken.
Forsvareren kan gøre dommeren og domsmændene opmærksomme på flere undskyldende omstændigheder, der kan reducere eller fjerne straffens omfang. Dette kan inkludere:
- Manglende bevidsthed om voldens omfang: Hvis tiltalte for medvirken ikke har haft kendskab til, at den egentlige gerningsmand ikke har haft til hensigt, at indholdet skulle realiseres, vil det være af stor betydning at pege på de omstændigheder, der ligger før. Omstændighederne kan indebære, at gerningsmanden må indse, at opfordringen er fremsat på skrømt, det vil sige ikke var alvorligt ment. Dette er typisk ikke tilstrækkeligt til domsfældelse. Det er muligt at argumentere for, at personen ikke har handlet med forsæt om at medvirke til den strafbare handling.
- Tvang eller anden strafbar udnyttelse, herunder trusler: Hvis den tiltalte er blevet tvunget eller truet til at medvirke, et argument, der kan føre til frifindelse eller en lavere straf. Hvis den person, der indgår i en strafbar handling er under trusler om vold eller afpresning eller bagmanden truer med at åbenbare strafbare forhold om gerningsmanden, kan dette medvirke straffrihed i helt særlige tilfælde, hvis omstændighederne herfor er opfyldt, hvilket de dog sjældent vil være.
- Mangel på viden eller forståelse: Hvis den tiltalte ikke har været klar over, hvad den medvirkende handling rent faktisk indebar, kan dette også være et element. Hvis gerningsmanden er mindre godt begavet, og lægeligt også kan kategoriseres som sådan, vil der i hvert fald fra forsvarerens side kunne procederes på strafnedsættelse.
Kontakt : Stig Jørgensen
telefon 88770615
mobil 28693032
